Historie
Search IT Consult blev etableret i 2004 med henblik på at levere eksterne it-specialister indenfor projektledelse, udvikling hhv. decentralt og på mainframe og på specialområder. Imidlertid daterer vores erfaring sig mere end 25 år tilbage i tiden. Henning Søgaard, som i dag leder Search IT Consult, har arbejdet med konsulentformidling siden 1993, hvor han grundlagde SCR Gruppen – som senere blev en betydende spiller indenfor formidling af it-konsulenter i Danmark og Skandinavien. Siden vores etablering har vi oplevet en stigende efterspørgsel efter eksterne it-specialister. Vi har etableret en bred database af it-specialister med forskellige spidskompetencer, som på tidsbegrænsede kontrakter deltager i gennemførelse af it-projekter for en række forskellige virksomheder og organisationer.
I 2017 erfarede Search IT Consult, at det australske forsvar var i gang med de første spæde skridt til at implementere en SAP-løsning, der skulle omfatte alle tre værn og inkludere alle aspekter af forsvaret som forretning. Search IT Consult tog derfor skridt til på den baggrund at opbygge en solid konsulentmasse med SAP-kompetencer fra det danske og det norske forsvar. Disse kompetencer er siden blevet tilbudt det australske projekt bl.a. ved hjælp af Den Kgl. Danske Ambassade i Canberra, kontakter i det australske forsvar og nogen af de største internationale leverandører på konsulentområdet.
Undervejs i etableringen af databasen med forsvarskompetencer blev det klart, at adskillige SAP konsulenter med forsvarskompetencer også havde SAP kompetencer og erfaring fra arbejde i store private koncerner. I dag har vi etableret en database omfattende ca. 200 SAP konsulenter med meget stor kompetence bredde.
”Vi har en baggrund både fra ”den anden side af skrivebordet” og fra arbejde som konsulenter. Vi har formidlet konsulenter i mange år. Vi er derfor klædt godt på til at finde og formidle den helt rigtige konsulent til dig”.
• Vi vil være en foretrukken samarbejdspartner indenfor vores definerede fokusområder
• Vi behandler vores konsulenter fair og med respekt
• Vi ser det som det primære, at kunden får en løsning i den konkrete situation
Vi har i vores mange år som konsulentformidlere altid behandlet og formidlet konsulenter med udgangspunkt i, at der altid skal være 3 vindere, nemlig kunden, os og konsulenten. På samme måde har vi altid haft og har stadig holdningen, at det helt centrale er, at kunden får løst sin opgave. Såfremt det indebærer, at vi må henvise til en af vores kollegaer i branchen, så gør vi det hellere end at efterlade kunden med et uløst problem.